Pladsreglement

Pladsreglement

  1. Ved reparation eller rengøring af fartøjer skal fartøjsejeren fjerne affald og ubrugelige ting, der anbringes på et af pladsformanden anvist sted.
  2. Afstivninger, bukke, klodser og vintertage skal mærkes med fartøjets navn og henstilles efter pladsformandens anvisning.
  3. Foreningens grej og materiel skal behandles med omhu og efter brug henstilles på de dertil bestemte pladser. Brug af foreningens grej og materialer sker på eget ansvar.
  4. Rundholter skal snarest efter afrigning ophænges på det af pladsformanden anviste sted.
  5. Det påhviler fartøjsejerne, når fartøjet skal på land at have forsvarlige afstivninger. Disse kan kræves ændret efter pladsformandens anvisning.
  6. Bestyrelsen kan, for medlemmets regning, lade foretage manglende rengøring, oprydning og afstivninger. 
  7. Tørslibning er ikke tilladt på søndage. 
  8. Under almindelige forhold må der ikke i tiden 1/6 til 30/9 henstå fartøjer på pladsen. Bestyrelsen kan, når der foreligger skriftlig ansøgning herom, dispensere fra denne bestemmelse. Medlemmer der ønsker at hensætte båd på pladsen skal forinden have en plads anvist af pladsformanden. 
  9. Hvert medlem har pligt til, hvis det forlanges, uden vederlag at udføre to gange fire timers pligtarbejde årligt for foreningen. Indkaldelse til pligtarbejde skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel. Medlemmer, der er forhindret i at give møde, må melde afbud inden 3 dage efter modtagelsen af indkaldelsen, men kan herefter indkaldes på ny. For udeblivelse uden grund opkræves en afgift, hvis størrelse hvert år fastsættes på den ordinære generalforsamling. Medlemmer, hvis alder er over 65 år, kan indkaldes til lettere pligtarbejde. 
  10. Parkering er forbudt udenfor parkeringsarealerne. Af- og pålæsning er dog tilladt.